Tips ved opstilling af brændeovn/ildsted

Når du har besluttet dig for at få f.eks.en brændeovn, er der nogle ting du skal huske på!

Du kan selv tilslutte brændeovn til skorstenen, eller få en montør til det, men den skal godkendes af skorstensfejeren inden ibrugtagning.

Alle ovne skal opstilles i henhold til bygningsreglementet. Ved opstilling i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, sommerhuse og lign. gælder småhusreglementet. Det er dig selv, den tekniske rådgiver eller håndværkeren, der er ansvarlig for at bestemmelserne overholdes. Derfor kan det betale sig at tage den lokale skorstensfejer med på råd.

Der skal ikke søges byggetilladelse ved de ovennævnte boliger. Hvis det derimod er i etagebyggeri eller 2 families huse, skal der søges byggetilladelse.

Husk at adgangsvejene til skorstenen skal være i orden, med tagtrin på taget, eller renselem på loft. læs bla. om tagtrin.

Tilslutning til muret skorsten:
Skal ovnen tilsluttes en muret skorsten, fastmures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i dette.
Der tætnes med en speciel paksnor.
Hvis skorstenen er i huset fra før, husk da at tjekke for gamle alikkereder, fliser på toppen, elkabler,osv.

Tilslutning til stålskorsten:
Fra ovnen og op til 30 cm. fra brændbart loft, kan du benytte et uisoleret røgrør.
Herefter skal røret være isoleret resten af vejen. (læs mere i regler for opsætning af ilsteder)
For DS-godkendte ovne kan afstanden fra fritstående lodrette røgrør
og til brændbart materiale reduceres til 225 mm.

Skorstenen:
En af de vigtigste forudsætninger for en velfungernede pejseinstallation, er skorstenen.
Er der ikke det korrekte træk, fungerer ovnen ikke optimalt.
Nyere ovne stiller større krav til træk og skorstensforhold end ældre ovne.
Derfor er det en god idé at tale med din skorstensfejer først.

Skorstenen må ikke gemmes væk/skjules bag skabe, gibsplader osv. så udvendig syn ikke kan lade sig gøre.

Husk at ringe til din Skorstensfejer og melde din skorsten til lovpligtig rensning.